Hilsen fra Galatea

Jeg behøver vel neppe at meldes,
For de Herrer de kjender mig jo nok,
Jeg er en af de Drenge som elle's
Hører til i Nyboders faste Stok;
Og mit Navn - det er nu Rasmus Raa -
Og min Faders - ja det er ligesaa -
Han som Borer fortjener sin Løn
Ved Nyholms den artesiske Brønd.

Rundt om Jorden der sejler en Skude,
Galatea, den kjender jo Enhver,
Jeg har Hilsen fra den at bebude,
Jeg har Hilsen til Alle hver især;
Jeg har selv seet den prægtige Corvet,
Jeg har seet hvor den tumler sig saa net,
Hvor den speiler sin Fok og sin Mesan
I det østlige og store Ocean.

Jeg har truffet dem Alle ved Helsen,
De Store saavel som de Smaae;
Dronning Pomare havde drukket dem paa Pelsen
Saa fulde saa de neppe kunde staae;
Men glade de var naturligviis,
De fik dobbelt Ranson af ægte Riis;
De fik Riis - ja i For= og Agterstavn,
For de feirede jo netop Fastelavn.

Jeg vil haabe De troer mig paa Ordet,
Elieveller kun jeg er en Purk,
Desformedels jeg saae hvorledes Boret
Paa Nyholm idag gik Jorden durk -
Nu til Vandet da endelig de kom -
Men dog neppe til det de ledte om -
Gjennem Hullet der saae jeg nok saa net
Galatea den prægtige Corvet!

http://viser.bib.sdu.dk/tekster/eny147at.htm